-
Indlæser
Programmet indlæses. Vent venligst...
-
Definition
-
Bemærkninger
-
Eksempler
-
Byggeriets Begreber er et begrebskatalog for de begreber, der er væsentlige for IKT-anvendelsen hos byggeriets parter i alle faser af bygge- og forvaltningsprocessen. En del definitioner tager udgangspunkt i internationale standarder, hvor især ISO12006-2 har haft en central betydning. For alle definitioner gælder, at de specifikt angiver betydningen af begreberne i relation til byggeri. Mange ord kan have en afvigende betydning i andre fagområder og i dagligt sprogbrug.
Formålet med Byggeriets Begreber er at bidrage til en fælles og entydig opfattelse af begrebernes betydning i den danske byggesektor. Herved vil begrebskataloget ikke blot styrke anvendelse af IKT hos den enkelte bruger, men tillige kommunikationen mellem byggesagens parter og mellem byggesag og forvaltning.
For parter der ønsker at anvende de anførte definitioner i egne publikationer anbefales det at anføre kilde samt at meddele anvendelsen til nedenstående mailadresse.
Byggeriets Begrebskatalog er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Bygherreforeningen i Danmark og Landsbyggefonden. Da IKT-anvendelsen fortsat vil tilføre byggeriet nye begreber, mens andre kan ændre betydning, vil redaktionsudvalget for Byggeriets Begreber løbende overvåge udviklingen og i øvrigt lytte til brugernes kommentarer og diskussioner på hjemmesiden.
For spørgsmål vedr. hjemmesiden kan henvendelse rettes til redaktionsudvalget. Mail: byggerietsbegreber@mail.dk